Hesten i Balance

Fascinationen af hestene startede meget tidligt, men mine forældre mente, at jeg måtte vente med at gå til ridning til jeg fyldte elleve år. Tålmodighed er en dyd, når man vil arbejde med heste, så det lærte jeg måske allerede dér, mens jeg ventede på at blive elleve år. Jeg begyndte at ride hos Arne Olausen, der havde en masse islandske heste i en æbleplantage ved Ganløse, men da vinteren kom med kulde og mørke rykkede et par veninder og jeg til Birkerød Rideklub, de havde ridehus, og dér red jeg en del år.

I gymnasietiden fandt jeg tilbage til de islandske heste og da gymnasiet var slut tog jeg til Island på gården Hof, hvor jeg tæmmede og tilred unghestene gennem vinteren. I de følgende år arbejdede jeg dels i en daginstitution herhjemme og, når arbejdet tillod det, tog jeg tilbage til Island og Hof for at ride. Når først hestene og den smukke, vilde natur er kommet i blodet på én, er det svært at undvære, det ved enhver, der har prøvet det…

Min store interesse for adfærd fik mig til at søge om deltagelse i de dyrlægestuderendes forelæsninger om etologi (læren om dyrs adfærd) på Landbohøjskolen som jeg efterfølgende tog eksamen i. Under et højskoleophold besluttede jeg, at jeg ville være dyreassistent. Det bragte mig bl.a. til Tyskland, hvor jeg tilbragte et år i praktik på et større stutteri med islandske heste, hvor dagene fløj af sted med fodring og mugning samt tilridning og træning af hestene, deriblandt stutteriets hingste.

Færdig med eksamen begyndte jeg at undervise lidt og tilride heste for venner og bekendte og i år 2000 fik jeg momsnummer og hestene fyldte nu hele mit arbejdsliv.

Gennem årene har jeg deltaget i utallige kurser og fortløbende undervisning af danske og udenlandske beridere og trænere. Det har været interessant at opleve udviklingen inden for hesteforståelse og ridekunst og jeg har især ladet mig inspirere af Andrew McLean, Bent Branderup, Christina Holmbæck, Christofer Dahlgren, Gerd Heuschmann, Klaus Hempfling, Mark Rashid og Ute Lehmann.