Betingelser
Under træningsforløbet er hesten opstaldet på Rastad, Lundehøjvej 5, Ganløse, 3660 Stenløse.
Hesten går i løsdrift med mulighed for boks. Jeg arbejder med hesten 5 gange pr. uge.
For at optimere udbyttet af træningen skal hesten umiddelbart inden træningsstart:
Være i passende foderstand
Være beskåret/trimmet eller skoet inden for de seneste fire uger (max. 8 mm. sko).
Have fået raspet tænder inden for de seneste seks måneder.
For at optimere udbyttet af træningen kan hesten umiddelbart inden træningsstart:
Have fået kiropraktisk eller fysioterapeutisk behandling. Min erfaring er, at ganske mange heste har skævheder eller låsninger i kroppen, der kan være årsag til at bestemte bevægelser og øvelser ikke kan udføres optimalt.
Hvis din hest er opstaldet i nærheden af Farum, kører jeg gerne derhen og træner den (hverdage). Det er vigtigt for udbyttet af træningen, at hesten mellem træningerne og i weekenderne får ro til at fordøje indtrykkene og hvile kroppen.
Opstaldning og træning er på ejers ansvar.
|